Der er ikke mange personligheder i vinens verden, der har lige så stor indflydelse som franske Michel Rolland. Han er kendt som enten konsulent eller flyvende vinmager og for sin evne til at skabe vine, der generelt roses af den verdensomspændende vinpresse. Ikke mindst Robert Parker, der som regel giver ret høje bedømmelser og som regel er det fortjent.

Alle ser ud til at ville have en del af Rollands talent. Omkring 100 kunder har han på listen fra alle dele af verden; Bordeaux, Spanien, Italien, Sydafrika og Sydamerika. “Jeg er vel indblandet i at lave omkring 350 vine rundt om i verden”, sagde Michel Rolland fornyligt under en pressesmagning i København. “F.eks. laver jeg 32 vine med Bernard Magrez alene”. Besøget skal vi senere vende tilbage til, men først lidt mere baggrundstof om Rolland.

Hans allestedsnærværelse i mange vinlande har også gjort Rolland til et nemt offer fra kritikere af globaliseringstendenser og ensretning i vinverdenen. Denne kritik kom kraftigst til udtryk i filmen Mondovino, hvor Rolland portrætteres som var han alene skyldig i ensretningen og for at pådutte hans klienter en “one-size-fits-all” opskrift på at lave vin.

I filmen er der vel kun en større skurk og det er Robert Parker, som sammen med Rolland får skylden for at være fjender af vinens kulturelle traditioner. Filmens producent Jonathan Nassiter havde måske forventet, at Rolland’s klienter ville løbe skrigende bort efter filmens premiere. “Men tværtimod”, fortæller Rolland, “den gav mig faktisk flere klienter og jeg måtte sige nej til en del af de nye”.

Michel Rolland er uddannet på Bordeaux Universitetet under den berømte Emile Peynaud og er ud af en vinfamilie, der i generationer har ejet Chateau le Bon Pasteur i Pomerol. Og hvor Michel Rolland stadig laver sin egen vin.

Hans filosofi er forholdsvis enkel - siger han selv. Den består af to væsentlige faktorer. For det første skal vinen afspejle det område den kommer fra. Det er det franskmændene kalder “terroir”. “Derfor er der Pinotage i mine Sydafrikanske vine og Malbec i vinene fra Argentina. Det er den lokale arv og den skal man ikke ødelægge”.

For det andet skal druerne være modne. Ikke overmodne, men modne. “Det er i vinmarken stor vin laves og man skal for enhver pris sikre sig at man kan høste modne druer - det er vejen til god vin og hjørnestenen i min filosofi”, begrunder Rolland.

Og det er vel ikke forkert at tilføje at Rollands vine altid lagrer på nye eller næsten nye franske egefade. “Jeg kan bedst lide de franske fade - jeg har intet imod amerikanske fade, men skal man lave god vin, skal man bruge de bedste og dyreste fade - og det er de franske!” udtaler Rolland og smiler. Det gør den sympatiske franskmand i øvrigt meget. Han virker glad, tilfreds, stolt og afslappet. Og det har han da også grund til at være. Hans filosofi er slået igennem på den internationale scene og det har bestemt ikke gjort vinene kedeligere.

I næste uge ser vi nærmere på de vine, Rolland præsenterede til smagningen.

En af de første bøger jeg selv læste som dreng var en bog, der hed Davy Crockett og Mohikanerne. Jeg husker ikke handlingen men jeg har siden husket Davy Crockett som en god, lidt vild mand iført den klassiske pelshue med vaskebjørnhalen i.

Hvad jeg ikke vidste var, at skuespilleren, der spillede Davy Crockett i TV i USA i 50′erne og 60′erne, hed Fess Parker og at han senere købte sin egen vingård i Santa Barbara i Californien. Det fandt jeg først ud af i tirsdags, da Fess Parker’s svigersøn, Tim Snider, var på besøg i Danmark for at præsentere vinene fra vingården, der såmænd også hedder Fess Parker.

Santa Barbara er et af de køligste vinområder i Californien, men dog varmt nok til at få godt modne druer i hus. Stilen hos Fess Parker er da også meget californisk, idet man går efter “maturity and ripeness”. Der er således tale om godt fyldige vine baseret på druetyperne Viognier, Chardonnay, Pinot Noir og Syrah. Men alle vine, hvor balancen også er fin, så de stadig er en fornøjelse at drikke.

Fess Parker har haft stor succes med sine Pinot-baserede vine ikke mindst efter filmen Sideways. Scenen fra filmen, hvor hovedpersonen Miles tømmer en spyttespand (!), er optaget hos Fess Parker. Salget af Pinot steg med 75% i de første 6 måneder, efter filmen havde premiere. Siden er det gået lidt tilbage, men er stadig 30% højere end før Sideways.

Den danske importør, H.J. Hansen Vin, melder da også om en stor salgssucces for Fess Parker-vinene, der stort set er udsolgt, før de kommer til Danmark. Og man forstår hvorfor. Det er meget tilgængelige, frugtige og fyldige vine men stadig med en god balance. Og så er priserne meget humane - især for amerikanske vine. Man får således fuld valuta for pengene. Nedenfor finder du udvalgte smagekommentarer fra smagningen:

2004 Fess Parker Chardonnay
Intens duft med melon, tropisk frugt,nødder, ristede noter, vanille. Mellemfyldig vin med dejlig frugt og en rund smag i en klart oversøisk stil men med god balance. Den er dejlig frugtig med en pæn friskhed.
88/100 pts. - kr. 109,75.

2004 Fess Parker Chardonnay Ashleys Vineyard
Intens duft med ristede noter, honning, melon, smør. Mellemfyldig til fyldig vin med flot frugt og en lækker smag, der er i god balance omend den er til den kraftige side. Her er god fadlagring og stor frugt men i god harmoni og så lige lidt ristede noter til slut.
91/100 pts. - kr. 159,75.

Frontier Red Lot 61
Rødvinen hvor salget gik op, da den blev forsynet med skruelåg! Den er fyldig med moden frugt og lidt blommet i det. Den er meget kraftig men smager bare godt! En blockbuster, der er ret imponerende til prisen.
88/100 pts. - kr. 89,75.

2005 Fess Parker Pinot
Lidt lukket i næsen med modne bær, kirsebær, chokolade. Fyldig vin med god frugt og en ret markant smag, der stadig har en del ny fad (tappet i august). Men smagen er uhyre fløjlsblød, lækker og med en ret lang udgang. En vin, der skriger efter en mundfuld mere.
90/100 pts. - kr. 169,75.

2003 Fess Parker Syrah Rodneys Vineyard
Fess Parkers topvin - og hvilken blockbuster! Den holder 16,4% så den er ikke for tøsedrenge. Duften er intens med blåbær, chokolade, læder, lidt mokka. Den er meget fyldig med enorm frugt og en kraftig smag, der har en underskøn blødhed i en lang, markant udgang. Flot sag!
93/100 pts. - kr. 259,75

Alle vinene importeres af H.J. Hansen Vin.

I sidste uge skrev jeg om Chianti Classico smagningen i København. Ud over vinproduktionen har mange af producenterne også en anden ting til fælles - de udbyder lejligheder eller værelser til turister. På italiensk kaldes det Agriturismo og det er et smart og velorganiseret system, hvor vingårdene kan få økonomisk støtte, såfremt de udlejer værelser og således støtter turismen i området. Og så får udlejeren jo også penge for selve udlejningen.

For mig var smagningen også et gensyn med en Agriturismo vingård, hvor jeg og min familie tilbragte en skøn uge i sommer; på Fattoria Santo Stefano i nærheden af Greve i centrum af Chianti Classico området.

Som vingård er Santo Stefano ikke det mest prangende, men det skal man ikke lade sig snyde af! Her produceres ca. 30.000 flasker vin i alt, fra 19 ha vinmarker, hvoraf de 16,5 ha er Chianti Classico.

Den traditionelle Chianti Classico er meget traditionel med god rygrad og struktur og en levende syre. Af de nuværende årgange er 2003 bedre end 2002, som det er tilfældet mange andre steder i området. Den er fremstillet på 80% Sangiovese og 20% Merlot og Cabernet Sauvignon.

Santo Stefano laver også en bedre kvalitet, som de kalder Drugo. Den laves kun i de bedste år og den sidste er årgang 2003. Den er på 100% Sangiovese og er en klart bedre vin. Den har en god fylde, er rund og blød og har så lige det syrepift, som er så kendetegnende for Chianti-vinene. En flot og rank Chianti Classico.

Selve Santo Stefano er egentlig en hel lille landsby, som oprindeligt har udgjort en stor bondegård med dyr, landbrug, vin og oliven. I dag er det kun produktionen af vin og oliven, der er tilbage, og på nær hovedhuset er bygningerne indrettet til enten lejligheder eller vinproduktion. Vingården ligger tæt på skoven, hvor det i øvrigt vrimler med vildsvin, og lidt oppe i bakkerne, så man undgår den allerværste varme om sommeren.

Der er 7 lejligheder på stedet, som er pænt renoveret, uden at de har mistet charmen! Der er dejlige fællesarealer med grills og borde, så man kan sidde ude og spise og være nogenlunde privat. Endvidere er der en stor pool, hvilket er vidunderligt i sommervarmen for både børn og voksne.

Familien Bendinelli, der ejer stedet, er samtidigt utroligt gæstfri og venlige mennesker, hvilket jo også bidrager til en god atmosfære og en behagelig ferie.

Og sidst men ikke mindst så ligger vingården uhyre centralt med kun 2 km til Greve, 18 km til Firenze og 40 km til Siena.

Santo Stefano deltog på Chianti Classico smagningen i København, da de er interesseret i at få en dansk importør, så deres mange danske gæster også kan købe vinen i Danmark. Måske der er nogen derude, der er interesseret?

Vil du vide mere, så se Santo Stefano’s hjemmeside.

Den sorte hane gæstede København i denne uge. Den sorte hane (gallo nero) er symbolet, der anvendes på Chianti Classico flaskerne fra Toscana i Italien. Konsortiet derfra indbød til smagning i den gamle børsbygning med 45 producenter og kun med Chianti Classico vin - supertoscanerne var således blevet hjemme.

Symbolet med den sorte hane stammer fra middelalderen, hvor de to republikker Firenze og Siena bekrigede hinanden på området imellem dem - det der i dag udgør Chianti Classico området. For at slutte fred blev man enige om, at en grænse mellem de to byer skulle fastsættes. Det foregik ved, at en rytter skulle ride på samme tidspunkt fra hver by og dér hvor de mødtes, skulle grænsen trækkes. Rytterne skulle starte ved daggry og daggry blev defineret som et hanegal fra en udvalgt hane.

Siena valgte en hvid hane og Firenze en sort. Men Firenze spærrede hanen inde i et lille mørklagt bur og gav den næsten intet at spise.

Da dagen for væddeløbet oprandt, begyndte den sorte hane at gale med det samme, at den blev fjernet fra sit bur, og det selv om der var flere timer til daggry. Rytteren fra Firenze red derfor afsted noget før rytteren fra Siena, der pænt måtte vente til daggry. De to ryttere mødtes derfor ved Fonterutoli kun 12 km fra Siena og det store område nord herfor tilfaldt herefter Firenze. I dag hører også Siena til Firenze men rivaliseringen mærkes stadigt tydeligt i området. Efter hestevæddeløbet blev den sorte hane symbolet på Chianti og i dag anvendes den altså af Chianti Classico producenterne.

Chianti Classico vinområdet befinder sig mellem de førnævnte byer Firenze og Siena i kommunerne Castellina, Gaiole, Greve og Radda samt dele af tilstødende kommuner. Chianti Classico er en selvstændig DOCG og har været det siden 1996 - det er således ikke en under-appellation til det større Chianti område.

For at en vin kan klassificeres som Chianti Classico skal den komme fra ovennævnte område og opfylde en række andre krav. Hoveddruen er Sangiovese og den skal udgøre 80-100% af sammenstikningen. Andre godkendte blå druer må også anvendes, f.eks. Cabernet Sauvignon, Merlot og de lokale Canaiolo og Colorino. Fra årgang 2006 er det forbudt at anvende grønne druer i blandingen, som ellers tidligere kunne anvendes. Der er også krav om et højeste udbytte på 52,5 hl/ha.

Chianti Classico kommer i to udgaver - den “almindelige” og en riserva-udgave. Den almindelige må sendes på markedet 1. oktober i året efter høsten. Det er som regel en frugtdrevet vin, let at drikke og dejlig til f.eks. pasta og lette kødretter.

Chianti Classico Riserva er en mere alvorlig vin. Dels skal den lagre længere på fad inden den frigives og dels skal bedre druer anvendes til fremstillingen - minimum alkoholindhold er således 12,5% mod 12,0% for almindelig Chianti Classico. Riserva har altid en kraftigere struktur og er bygget til at kunne lagre i nogle år. Den egner sig bedre til f.eks. oksekød og vildt - gerne grillet.

Chateauneuf-du-Pape er et af de ældste og mest klassiske af de franske vindistrikter. Det er samtidigt et af de mest “hotte” navne i Danmark for øjeblikket, især blandt de gode og sjældne vine. Det ses tydeligt på bl.a. VinForums VinAuktion, hvor Chateauneuf er blandt det mest solgte.

Sådan har det ikke altid været. Men en række faktorer har de senere år medvirket til, at Chateauneuf-du-Pape for alvor er sat på vinkortet.

For det første har Chateauneuf-du-Pape oplevet en lang række af fremragende årgange inden for de sidste 10 år, hvilket naturligvis har medvirket til en forøgelse af det generelle kvalitetsniveau. Med undtagelse af 2002, 1997 og 1996 har alle årgange siden 1995 været langt over middel med 1998, 2000, 2001, 2005 som aldeles fremragende. Og 2006 ser måske ud til at slå dem alle sammen.

For det andet er Chateauneuf-du-Pape et af Parkers favoritområder. Det store fokus på området og de relativt gode bedømmelser, Parker giver Chateauneuf-du-Pape, virker som en positiv spiral på området producenter. Der eksperimenteres mere og mange flere special cuvéer har set dagens lys de de sidste år. Specialcuvéer, der både scorer bedre hos Parker, men også er dyrere. Om dette så er en god udvikling kan diskuteres.

Eksperimenterne og udviklingen skyldes ikke kun Parker men i lige så høj grad, at en lang række domainer har gennemført generationsskifter de sidste 10 år. Med de unge folk, der typisk er bedre uddannet, er nye og bedre produktionsmetoder langsom men sikkert blevet indført. Der foregår en bedre selektering og sortering af druerne, flere producenter fjerner stilke inden vinificering og hygiejnen er generelt forbedret i kælderen. Endvidere eksperimenterer mange med nye barriques - altså små egefade - i stedet for tanke eller de gamle foudres.

Den sidste faktor er den voksende turisme i området. Turisterne lægger Euro i kassen og giver mulighed for investeringer i både mark og vinificeringsudstyr. Investeringer der nu kommer forbrugerne til gode.

Med denne udvikling i betragtning var det ikke så underligt, at der var fuldt hus til smagning af Chateauneuf-du-Pape på Restaurant Noma i København. Smagningen var arrangeret af Sopexa og vinsyndikatet i Chateauneuf-du-Pape. 18 producenter var klar til at vise årgang 2003, 2004, 2005 med enkelte 2001′ere iblandet.

Smagningen bekræftede kvalitetsløftet. Et gennemgående højt niveau med årgang 2004 som den store vinder. Årgangen virker ekstrem velbalanceret med vine, der for manges vedkommende allerede kan drikkes nu, men hvor de fleste har godt af et par år i kælderen. Imens kan man passende drikke 2003. Den er moden, rund, blød og meget imødekommende. Til gengæld tror jeg ikke den holder så længe.

De store navne deltog ikke i smagningen, til gengæld var der for mig mange spændende nye navne. Hold øje blandt andet øje med Château de Vaudieu, Domaine de la Charbonniere (importeres af A Vinstouw), Château des Fines Roches og det lille domaine Saint Préfert, der har fået ny ejer for et par år siden. Vaudieu og Saint Préfert har i øvrigt samme rådgivende ønolog, Philippe Cambie, der ser ud til at kunne løfte disse to domainer til nye højder…

Det er blevet populært blandt danske vinhandlere at afholde såkaldte Winemakers Dinner. For de, der ikke er helt sikker på hvad begrebet indebærer, er det et middagsarrangement på en restaurant, hvor en repræsentant fra den udenlandske vinproducent er til stede. Selv om det hedder winemaker er det ikke nødvendigvis selve vinmageren, der er til stede - det kan ligeså godt være en eksportchef, sælger eller andet.

Det særlige ved en winemakers dinner er, at det som regel er forholdsvis fornuftige priser, man skal betale, så den samlede regning bliver betydeligt lavere end hvis man selv skulle have købt menu og vin til restaurantens priser.

Jeg deltog selv i en winemakers dinner i lørdags, især fordi den var lidt anderledes. Fionia Vin havde nemlig inviteret hele 4 italienske vinproducenter til at deltage denne aften på en af Københavns bedste restauranter, Premisse. Og ud over selve middagen var der forinden vinsmagning, hvor producenterne selv skænkede op af deres vine. Et rigtigt godt initiativ, for så havde man lejlighed til at smage hele porteføljen og ikke kun topvinene til middagen. Og ikke mindst føre en dialog med producenterne.

FV: Pier Luigi Bonari (Casanova di Neri), Augusto Boffa (Pio Cesare), Aldo Steccanella (Tenuta Sant’ Antonio)

Der var tale om topvine fra tre af Italiens mest klassiske regioner. Til stede var Tenuta Sant’ Antonio fra Veneto, Pio Cesare fra Piemonte og to vingårde fra Toscana; Casanova di Neri fra Montalcino og Poliziano fra Montepulciano. Og smagningen af de mange vine afslørede, at der var tale om vine på et højt niveau. Og den viste, at årgang 2001 mange steder i Italien er en klassisk årgang. Blandt andet var jeg meget imponeret over Casanova di Neri’s almindelige Brunello di Montalcino fra 2001. Stadig ung men allerede fyldt med harmoni og en meget klassisk brunello-smag. Også Pio Cesare’s Barolo Ornato fra samme årgang er stor vin - men stadig meget ung. Eller hvad med Poliziano Vino Nobile Asinone 2001 - fantastisk vin og igen fra 2001 (men måske lidt malplaceret til kammuslinger, som den blev serveret til…).

Selve middagen var overdådig i Restaurant Premisse’ eksperimenterende og lidt søde køkken. Alle gæster var placeret ved “egne borde”, så man kun sad sammen med de, man havde meldt sig sammen med. Så man kan altså opleve en “privat” aften sammen med et fantastisk køkken og nogle fremragende vine, som man nok ikke selv havde råd til på vinkortet.

Så hvis du endnu ikke har prøvet en winemakers dinner, så slå til! Du kan se mange af arrangementerne i VinForums kalender.

Alle ovennævnte vine kan fås hos Fionia Vin, der i øvrigt har flere winemakers dinners i løbet af efteråret.

Når vi taler chilensk vin tænker de fleste af os på gode dagligvine, fremstillet på internationale druer i en international stil og til rimelige priser. Måske tænker vi endda “billig vin” og rynker lidt på næsen. Gammeldags vin “aficionadas” og vinskribenter for den sags skyld har altid rynket på næsen af chilenske vine og har haft svært ved at se, hvilket behov de opfyldte i vinverdenen. Kritikken har været stor mod “frugt-, fad- og alkoholbomberne” fra Chile.Denne kritik er gået hen over hovederne på forbrugerne, der glædeligt har kastet vinene i indkøbskurvene og efterfølgende drukket dem med stor velbehag. Endda så stor velbehag, at chilensk vin i dag er det næststørste vinland i Danmark med en markedsandel på 16% og kun overgået af klassiske Frankrig.

Når det er gået så godt for chilensk vin skyldes det selvfølgelig, at de klimatiske betingelser er helt i top. Der kommer meget lidt eller slet ingen nedbør og derfor kunstvander man, når der er behov for det. Som ejeren af Errazuriz, Eduardo Chadwick, en gang sagde: “Vejret er perfekt i Chile. Vi leger gud og lader det regne, når det er nødvendigt.”

Den store succes på markedet for dagligvin begynder nu så småt at give større ambitioner for mange vinproducenter. Erfaringen gør, at man nu kigger efter “terroir” og områder, der er perfekte for bestemte druetyper og som gør det muligt at skabe vine af meget højere kvalitet (og pris) end vi er vant til fra Chile.

To af disse nye producenter har Laudrup Vin valgt at satse på. Og ved et nyligt besøg blev vinene herfra præsenteret.

Casa Marin
Viña Casa Marín er en lille familieejet vingård i den relativt nye San Antonio appellation, der ligger kun 4 km fra kysten og ca. 1 times kørsel fra hovedstaden Santiago. Det er for øjeblikket den vingård i Chile, der ligger tættest på kysten. Havet medvirker til at køle druerne og klimaet er betydeligt køligere end inde i landet i de store og centrale vinområder. Vingården er helt ny, grundlagt i 2000 af Maria Luz Marín, som selv var til stede for at præsentere sine vine.

Hun har stor erfaring efter at have arbejdet i mange år hos forskellige chilenske vinproducenter. Og i 2000 fik hun lov til - efter mange års ihærdige stræben - at plante vinstokke i San Antonio med vin fra den første årgang i 2003. I dag er der 5 vingårde i området. Hendes projekt er blevet kaldt det “mest vovede og innovative” i Chile. Det går på at lave terroir-vine i den høje ende af prisskalaen fra vinstokke, der p.t. kun er 6 år gamle. Og på druetyper vi normalt ikke forbinder så meget med Chile; Sauvignon Blanc, Gewürztraminer, Riesling og Pinot Noir.

Resultatet er flot og lovende. Det er tydeligt at potentialet synes stort i området. Alle smagte vine havde en god friskhed og et flot naturligt syre-indhold. Men det synes også, at der endnu skal nogle års eksperimenter og udvikling til, for at skabe de store vine, som prisniveauet indikerer. Af de 7 smagte vine syntes jeg bedst om disse:

Cartagena Sauvignon Blanc 2005
Den havde en fin og meget intens duft af stikkelsbær og tropisk frugt. Smagen var dejlig, ret rund og fyldig med moden frugt. En lidt “varm” Sauvignon men absolut dejlig. 88 pts. - kr. 111,50 v/12 fl.

Sauvignon Blanc Cipreses 2005
Lidt lukket i næsen med hyld, lidt tropisk frugt. Smagen er fyldt med frugt, citrus og en ret markant syre, som skærer godt igennem. Den er frisk og meget stålsat i det. Absolut bedst til mad. 89 pts. - kr. 182,00 v/12 fl.

Cartagena Pinot Noir 2004
Intens duft af kirsebær, hindbær, peber. Mellemfyldig vin med dejlig frugt, en flot bærsmag og en snert krydderi. Balancen er fin og den er fløjlsblød at drikke. Dejlig! 88 pts. - kr. 182,00 v/12 fl.

Pinot Noir Lo Abarca Hills 2003
Den første årgang fra vinstokkene, hvilket må siges at være et imponerende resultat. Den er intens i næsen med hindbær, kirsebær, vanille. Den er mellemfyldig med lækker frugt og en dejlig, ret kraftfuld men fløjlsblød, dejlig smag med flot længde. Elegant og ret kompleks vin. Flot sag. 90 pts. - kr. 364,00 v/12 fl.

Altaïr
Altaïr Wines er et joint venture mellem chilenske San Pedro og franske Château Dassault fra St. Emilion i Bordeaux. Alliancen er skabt for at lave “Grand Cru” vine ved hjælp af den franske ekspertise og de bedste vinmarker fra San Pedro. Vingården er beliggende i Cachapoal Valley ved foden af Andesbjergene - bjergene starter bogstaveligt talt ved vingården - se billedet.

Den tætte beliggenhed ved bjergene sikrer kølige temperaturer om aften og natten - perfekte forhold til at dyrke vin af høj klasse. Og høj klasse er hvad man forsøger at lave. Her bliver ikke sparet nogle steder i processen. Vinmarkerne er op til 15 år gamle og de dyrkes med så naturlige virkemidler som muligt - uden de dog kan kaldes økologiske. Druerne høstes manuelt og gærer i store fade af fransk eg. Al “flytning” af vinen foregår ved hjælp af tyngdekraften i det moderne vineri.

Vinmageren på Altaïr er også en kvinde, Ana Maria Cumsille. Og det var hende der præsenterede de to vine, som Altaïr producerer, Sideral og Altaïr. Sideral laves først og fremmest på Cabernet Sauvignon (70-85%) men også Merlot, Syrah, Carmenere og Sangiovese indgår. Sangiovese-stokkene er dog nu revet op, så den vil ikke indgå i fremtidige cuveer.

Sideral er husets billigste vin, hvis man kan kalde en vin til kr. 224,00 billig. Men da Ana Maria ikke vil kalde den for husets 2. vin, så må det jo blive den billige! Den lagrer 15 mdr. på fransk eg.

Altaïr er husets flagskib. Den er (afhængig af årgang) på Cabernet Sauvignon (70-86%), Carmenere, Merlot, Syrah og Cabernet Franc. Også den kommes på franske egefade i op til 18 måneder.

Både Sideral og Altaïr er fremragende vine. Det franske lidt kølige og balancerede udtryk kombineres flot med det terroir, som nu engang er anderledes i Chile og som giver unikke, solmodne vine. Man må sige, at kombinationen lykkes flot.

Sideral 2002
Intens duft af solbær, hindbær, lidt peber, vanille. Den er mellemfyldig med flot frugt og en elegant smag med en vis kompleksitet. Den har bløde tanniner med fin balance i en dejlig frugtig smag. 89 pts. - kr. 224,00 v/12 fl.

Sideral 2003
Intens duft af moden frugt; solbær og hindbær, lidt vanille. Den er mellemfyldig til fyldig med flot, lækker og lidt kølig frugt. Her er perfekt balance og en flot struktur med en meget harmonisk og fantastisk flot smag. 91 pts. - kr. 224,00 v/12 fl.

Altaïr 2002
Intens med solbær, blomme, chokolade. Fyldig vin med flot, rank frugt og en intens og koncentreret smag med gode tanniner og flot balance. Længden er vedvarende og intens og slutter blødt og harmonisk. 91 pts. - kr. 546,00 v/12 fl.

Altaïr 2003
Intens med solbær, blomme, lidt mokka. Dejlig! Fyldig vin med flot frugt og en intens smag, der har flot struktur og gode tanniner med en vis blødhed. Vinen er koncentreret men ikke uden finesse og kompleksitet. Længden er flot lang. En meget stor vin - noget af det bedste fra Chile. 93+ pts. - kr. 546,00 v/12 fl.

Alle vine fås hos Laudrup Vin.

Det er altid en befrielse, at være sammen med australske vinfolk. De er afslappede - også i deres påklædning - og forstår at bringe de engang imellem højt flyvende og meget alvorlige vinfloskler ned på jorden: “Herregud - det er jo kun vin.”David Powell er en sådan australier. Ganske uprætentiøs og det selvom han står bag nogle af verdens bedste vine på sin vingård Torbreck i Barossa Valley i Australien. Og så har australierne jo den samme ironiske, lidt rå humor som vi danskere: “Jeg er økonom af uddannelse, så måske er det derfor jeg har forstand på at lave vin!”, som Powell indledte en præsentation af sine vine.
Og så fortsatte han i øvrigt med at gøre op med den europæiske holdning om, at det kun er os europæere, der har en lang historie med vin:

“I Barossa Valley har der været vinstokke siden 1840′erne og da vi aldrig har haft vinlus, har vi de oprindelige kloner og rødder, hvilket er unikt i verden. Vi har sågar flere vinmarker, der er over 100 år - det er der vist ikke meget “New World” over!” Så var vi ligesom kalibreret inden vi gik i gang med hvad der skulle vise sig at være en helt fantastisk smagning af australske topvine.

David Powell startede Torbreck for kun 12 år siden og den første årgang blev sendt på markedet i 1997. De fleste af druerne kommer fra andre vindyrkere, som dyrker druerne efter Powell’s forskrifter og krav. Og de er ikke små. Blandt andet holdes et så lavt gennemsnitligt udbytte som 23 hl/ha - topvinene endda helt ned til 6 hl/ha! Til sammenligning er det maksimale udbytte i Chateauneuf-du-Pape 35 hl/ha.

Torbreck fremstiller i alt 60.000 kasser vin om året, hvoraf 95% af dem er røde. Og druetyperne er fra Rhône; Shiraz, Grenache, Mataro (Mourvedre) og de grønne Viognier, Marsanne, Rousanne og Semillon. Nedenfor er en kort gennemgang af nogle af de vine, vi smagte.

Halvdelen af Torbrecks produktion går til Woodcutters Shiraz. Det er om man vil, husets vin! Og det er noget af en indgang. 2005 Woodcutters Shiraz er en fyldig vin med lækker frugt og en meget blød, krydret smag, der er ekstremt vellavet. Her er bløde, cremede tanniner og en virkelig lækker, blød afslutning. 91/100 pts. og prisen er kr. 149,75.

Powell laver to “mellemcuveer”, der begge er domineret af Grenache - 60% Grenache, 20% Shiraz og 20% Mataro (Mourvedre). Den ene lagres på fad - den anden ikke. Selvom 2003 Juveniles (92 pts) bestemt er en dejlig vin er jeg mere til den fadlagrede 2002 The Steading. Den er fyldig og igen med en fantastisk frugt og en lidt mintet smag, der giver god balance og gør vinen kompleks og frisk. Den er voldsomt imødekommende med en flot længde. 94/100 pts. og kr. 250,00.

Den sidste flight bestod af Torbrecks fire topvine, der alle fortjener omtale:

2003 The Factor Shiraz er Torbrecks “bulderbassevin”. En lidt typisk Barossa Shiraz med flot fylde og megen moden frugt i en koncentreret og kraftig smag. Kombineret med en kraftig fadpåvirkning får man australsk Shiraz for alle pengene. En rigtig “bombe” - men igen meget flot. 94/100 pts. og prisen er kr. 779,75.

2003 The Descendant Shiraz er en meget flot balanceret vin. Igen med imponerende frugt men også en flot kompleksitet med friske nuancer, der sikkert stammer fra de 8% Viognier, som vinen indeholder. Den har en flot mintet smag med velintegreret fad og så er den selvfølgelig fløjlsblød og indsmigrende. 96/100 pts. Prisen er kr. 779,75.

2004 Les Amis er fremstillet på Grenache fra en vinmark, der er plantet i 1901. Udbyttet er så lavt som 6 hl/ha. Det er en flot fyldig vin med lækker frugt og en flot, flot smag, der er både kraftfuld, krydret og fløjlsblød. Den er virkelig flot, stilfuld og meget udtryksfuld med stor finesse. 98/100 pts. Prisen er kr. 1.149,00.

2003 Run Rig Shiraz er en perfekt vin! Min første nedskrevne kommentar var: “For f….. den er god!” Meget intens i næsen med brombær, mint, lakrids. Enorm fyldig med stor intensitet og fyldt med ekstrakt. Her er en underskøn balance mellem den fantastiske frugt og en perfekt fadlagring (30 mdr. på ny fransk eg). Det giver fløjlsbløde tanniner og kæmpe koncentration - næsten port-agtig. Det er uden tvivl en af verdens bedste vine - det bliver ikke bedre, så derfor får den en perfekt score: 100/100 pts. Pris kr. 1.425,00.

Vinene forhandles i Danmark af H.J. Hansen Vin.

Der er de, der hævder, at den globale opvarmning vil gøre det muligt at dyrke vin længere og længere mod nord. Ja måske bliver Danmark endda det nye Bourgogne!Så langt er vi ikke kommet endnu, men sandt er det i hvert fald, at vores sydlige nabo Tyskland har været tilgodeset af nogle meget varme somre de sidste år, hvilket har afstedkommet nogle vinårgange med meget modne druer - noget de ikke altid er vant til på disse kanter.

Den seneste årgang er 2005. En solrig årgang men knap så varm som 2003, der slog alle rekorder. Og knap så megen varme er af det gode, når vi taler tysk hvidvin, for så bevares mest muligt syre i druerne.

For at præsentere tysk vin anno 2005 havde H.J.Hansen Vin samlet deres fire producenter fra fire forskellige distrikter i Tyskland, hvilket gav lejlighed til at prøve vin fra Mosel, Rheingau, Pfalz og Franken og danne sig et overblik over årgangen. Og i øvrigt lytte til de tre af producenterne, der selv var til stede under smagningen (fra højre); Dirk Richter fra Max Ferd. Richter (Mosel), Günther Hauck fra Bassermann Jordan (Pfalz) og Stefan Ress fra Balthasar Ress i Rheingau. Det sidste vinhus var Juliusspital i Franken.

Tysk vin var tidligere en stor faktor på det danske marked. Og selv om det stadigt er det 6. største vinland herhjemme, så er markedsandelen kun på 5%. Det skyldes mange faktorer, bl.a. at vi i Danmark ikke drikker så mange hvide vine, at tysk vin stadigt har et lidt billigt omdømme - tænk Liebfraumilch - og at de tyske vinregler og klassifikationer ikke er lavet af marketingguru’er men af tyske teknokrater og det gør det vanskeligt at forstå, hvad man køber i flasken.

Som eksempel kan nævnes de vine vi smagte fra Juliusspital fra Franken. Alle var pakket ind i en såkaldt Bocksbeutel - altså den lave buttede flaske, som også Mateus fra Portugal anvender. Efter min bedste overbevisning er det ikke det bedste marketingtiltag, man kan anvende. For mig indikerer det lav pris og lav kvalitet, hvilket det langtfra er. Nå men tilbage til selve smagningen.

Tyskland er Riesling-land
Selvom vi bl.a. fik en dejlig Juliusspital Stein Sylvaner Kabinett (89 pts - kr. 119,75), så er det især vinene på Riesling, der gør Tyskland unik. Og det unikke består specielt i de forskellige stilarter, de tyske producenter kan fremstille Riesling på. Fra den tørre, sprøde vin over den delikat halvsøde til den fyldige søde vin. Pladsen tillader ikke en gennemgang af alle 25 vine, vi smagte, men her kommer et udvalg:

En god start er de tørre vine. Her imponerede Bassermann Jordan’s Pfalz-vine mig. 2005 Estate Riesling Trocken er enkel i stilen med en meget fin balance og en god ligefrem, tør smag, hvor både frugt og sprødhed dominerer (86 pts., kr. 79,75). Lidt mere stålsat er 2005 Deidesheimer Kieselberg Riesling Kabinett. Her toner den tørre Riesling mere igennem i en lang og flot smag med en ret markant syre (88 pts., kr. 114,75). Den bedste tørre vin var dog 2005 Deidesheim Hohenmorgen Grosses Gewächs Riesling. En ret fyldig sag med stor intensitet og en meget flot mineralsk og kraftfuld smag. Her er stor kompleksitet og mange fine nuancer i en enorm flot vin. Günther Hauck var af den opfattelse at vinen lige skal have 3-5 år i kælderen og derefter kan nydes de næste 15-20 år. Jeg gav den 93 pts. og til prisen på kr. 329,00 er der trods alt stadigt et stykke vej til Bourgognes priser…

Mange tyske vin laves i en halvsød og meget delikat stil. Amerikanerne ville kalde dem “off-dry”. Disse vine er nok de sværeste at sælge til danskerne, men til orientalsk, godt krydret mad er de faktisk nogle af de bedste partnere, der findes. I denne kategori faldt 2005 Veldenzer Elisenberg Riesling Spätlese fra Max. Ferd. Richter i Mosel og 2005 Hattenheimer Nussbrunnen Riesling Spätlese fra Balthasar godt ud. Begge er delikate i en halvsød stil, der dog i begges tilfælde balanceres flot af en god syre. Jeg havde begge på 89 pts. og prisen er henholdsvis kr. 149,75 og kr. 129,75.

De søde vine på de senthøstede druer med navnene Auslese, Beerenauslese (BA) og Trockenbeerenauslese (TBA) er Tysklands største force. Klassifikationen afhænger af sukkerindholdet i druerne på høsttidspunktet, hvor TBA har det højeste sukkerindhold.

Trockenbeerenauslese er sjældne og kostbare vine. Men de er altså også i verdensklasse. At drikke dem nu er barnemord men alligevel en stor oplevelse. 2005 Brauneberger Juffer Sonnenuhr Riesling TBA fra Max Ferd. Richter er en flot fyldig vin med en ekstrem intens og koncentreret smag, der er cremet, honningagtig og fantastisk flot. Sød ja - men med en pikant syre, der vidner om et langt liv. 97 pts., kr. 1.149,75 for ½ fl.

2005 Hattenheimer Nussbrunnen Riesling TBA fra Balthasar Ress er ligeledes fyldig med en intens orangesødme - nærmest flydende guld! Det er altså ekstremt flot. Her er en skøn renhed i en voldsom intensitet. 98 pts. - prisen ikke kendt.

Som det forhåbentlig fremgår har Tyskland meget at byde på, når det drejer sig om hvidvin og specielt Riesling. Og årgang 2005 ser ud til at blive en af de største i mange år. Så måske det er nu, du skal slå til og forsøge dig ud i det tyske. Start rejsen i den lave ende og bevæg dig opad. Og drik vinene til mad - gerne orientalsk - det er her de har deres helt store styrke.

Du kan få alle ovennævnte vine hos H.J. Hansen Vin, Vinspecialisten og Magasin.

Vinmarkerne i Washington State er ikke gamle. På nær nogle få er de fleste plantet inden for de sidste 10-15 år. Nogle af de ældste vinstokke i staten findes på ”Block One” hos Champoux Vineyards. Disse 2,8 ha er plantet i 1972 og de er blot en del af Champoux Vineyards’ 70 ha store vingård. Vingården ejes af Paul Champoux, der er af fransk afstamning langt ude og samtidigt forklarer, at hans navn blot skal udtales ”shampoo”.

Nu er Champoux Vineyards nok ikke den vinmark, der vækker den store genklang internationalt set. Den er beliggende i Horse Heaven Hills, der er en af Washington’s AVA’er. AVA står for American Viticultural Area og er amerikanernes svar på appellation systemet. Men Paul Champoux dyrker nogle af de bedste druer i hele Washington - ikke mindst hans cabernet sauvignon er meget efterspurgt. Paul Champoux dyrker nemlig kun druerne – vinen lader han andre om at fremstille. ”Jeg er ”farmer” og mit speciale er at dyrke (vin)druer – altså jeg beskæftiger mig med viticulture”, forklarer Paul Champoux mig. ”Ønologi er at lave vin fra disse druer – det har jeg ikke forstand på, så det lader jeg andre om”.

Sådan fungerer en stor del af vinproduktionen i Washington. Nogle dyrker druerne og andre koncentrerer sig om at lave vinen. Målt efter resultaterne en udmærket arbejdsfordeling. Specielt for Champoux. For en af hans kunder og partner i Champoux Vineyards, Quilceda Creek, har netop fået 2 gange 100-points fra Robert Parkers Wine Advocate for deres Cabernet Sauvignon i årgang 2002 og 2003. De første vine fra Washington State, der opnår dette magiske tal. Lidt hemmelighedsfuldt og ikke uden stolthed hvisker Champoux, at lidt over 80% af druerne til disse perfekte vine kommer fra Champoux Vineyard, mens resten er købt andre steder.

I øvrigt skulle både Quilceda Creek 2004 og 2005 være endnu bedre – hvis man skal tro Paul Champoux altså…