Min hustru og jeg havde inviteret vores forældre ud lørdag den 28. maj 2011 på Restaurant Kokkeriet og da vi aldrig selv havde været på Kokkeriet syntes vi, at det var det oplagte valg.

Generelt set havde vi en hyggelig aften, de mange fortrædeligheder skulle jo ikke ødelægge en god stemning. Tjenerne gjorde også et godt stykke arbejde - det var ikke deres fejl, at der opstod så mange fejl.  Derfor valgte jeg også at give drikkepenge, da vi betalte - det har jeg dog siden fortrudt mange gange. Der var nemlig så mange fejl, der ikke kan opfattes som tilfredsstillende på et Michelin-niveau.

Larve og flue i maden

Generelt var vi alle meget begejstret for maden, der ikke mindst smagte godt. MEN i 2. forret finder min hustru både en flue og en larve i sin hornfisk-ret! Ja, den er god nok. Både en flue og en larve. Min hustrus ret bliver naturligvis sendt ud igen og vi andre spiser vores servering. Da min hustru får serveret en ny portion af chefkokken sker det med ordene: “Det undrer mig, at I andre ikke har fundet noget”.

Velbekomme - der havde vi andre spist det meste!

Vinen

Vinen var et kapitel for sig! Jeg interesserer mig jo voldsomt for den side af sagen og havde inden vores besøg fået tilsendt vinkortet for måske at finde alternativer til vinmenuen, som ikke var så spændende. Og jeg havde da også på forhånd fundet nogle vine, som vi skulle have til maden.

Da jeg fortalte den søde tjener, at vi ikke ville have vinmenu, men vælge fra kortet, gjorde hun opmærksom på, at der var huller i kortet, men at vi nok skulle finde ud af noget. Det var desværre ikke kun huller, men ladeporte fandt jeg senere ud af.

Jeg valgte Dagueneau Pur Sang som den første hvidvin, hvilket i øvrigt var et glimrende valg. Dernæst ville jeg gerne have Chablis. Der fremgik 10 Chablis’er på kortet, men det viste sig, at der rent faktisk kun var én (1) tilstede, der kunne serveres. Det var en Chablisienne Les Clos 1985. Jeg spurgte om den stadig var OK og fik et bekræftende svar, så den valgte jeg så.

Lidt senere fik jeg så at vide, at den var der ikke alligevel, men jeg kunne få en Defaix Vaillon 1983 i stedet. Jeg sagde OK, men det viste sig den var gået over. I mellemtiden var der så dukket 3 fl. Chablisienne Les Clos 1985 op - altså den, der oprindelig var der, og så ikke var der alligevel! Jeg accepterede.

Desværre var alle tre flasker dårlige, så der fik jeg udryddet Chablis totalt fra vinkortet! Jeg endte med en Leroy Aligoté 1996, som var glimrende. Dog serveret alt for varm i første runde - den kom jo lige fra “kælderen”. Måske den høje kælder-temperatur er en medvirkende årsag til de ødelagte vine?

Af rødvin valgte jeg Clos des Lambrays Grand cru 2002, som heller ikke fandtes i virkeligheden - kun på kortet. I stedet gik jeg på Gaja Pieve Santa Restituta Rennina Brunello 2004. Da den blev fundet frem viste det sig at være årgang 2006! Ja, forkert årgang. Den var lidt ung i det, men en fremragende vin.

Samlet set virker det som om, at hvis man som gæst ikke vælger Kokkeriets vinmenu, men gerne vil ofre lidt mere, så er man på den og står med et meget begrænset udvalg, der på ingen måde kan hamle op med andre lignende restauranters vinkort. Det var bare ikke i orden.

Dagen efter vores besøg fik jeg et automatisk spørgeskema tilsendt fra Kokkeriet, der ville høre om vores besøg. Et af spørgsmålene lød om jeg ville anbefale Kokkeriet til andre? Det må jeg desværre sige, at det kan jeg under ingen omstændigheder. Udvalget af fremragende restauranter i København er så stort, at der er mange langt bedre alternativer.

Jeg skrev desuden en mail til ejeren af Kokkeriet for at gøre opmærksom på alle fejlene. Indholdet af mailen svarer stort set til indholdet af denne artikel. Sammy Shafi’s svar var dog noget overfladisk, men han gav mig ret i, at vinkortet for øjeblikket var lidt hullet. Desuden blev vi tilbudt gratis champagne og kaviar, hvis vi kommer igen. Det gør vi ikke.

Gaja familien slog sig ned i Piemonte i midten af det 17. århundrede. Familien drev en kro, der især servicerede passagerer, der ventede på båden, der kunne bringe dem over den nærliggende Tanaro-flod. Der blev serveret vin og snart fandt familien ud af, at det var hensigtsmæssigt selv at producere vinen. I 1859 stiftede Giovanni Gaja således vinfirmaet i Barbaresco.

Giovannis søn Angelo (bedstefader til den nuværende Angelo Gaja) havde store ambitioner og han blev støttet af sin hustru Clotilde Rey og sammen satte de fra starten af fokus på høj kvalitet. Angelo og Clotilde’s søn, Giovanni fortsatte ekspansionen og opbyggede et navn for kvalitetsvin i hele Italien, ligesom han købte vinmarkerne Sori Tildin, Costa Russi, Sori San Lorenzo og Darmagi, der den dag i dag er navnene bag nogle af Gaja’s kendte enkeltmarksvine.

I 1961 trådte den nuværende Angelo Gaja ind i firmaet, hvorefter tingene begyndte at gå stærkt. Angelo Gaja havde udsynet rettet mod udlandet, som han både lod sig inspirere af, men også introducerede sine vine til. Og fortsat med et stækt fokus på kvalitet og med opbygningen af et stærkt “brand”. Det var også Angelo, der startede Gaja Distribuzione, der importerer og distribuerer andre vine samt Riedel vinglas til det italienske marked.

Yderligere vinmarker i Barolo er blevet tilføjet, så man nu ejer 100 ha vinmarker i Piemonte og desuden ejendomme i Montalcino og Bolgheri i Toscana.

Angelo Gaja er altid gået sine egne veje og i 1996 chokerede han en hel vinverden - i hvert fald i Piemonte - ved at deklassificere en række enkeltmarksvine fra Barolo DOCG og Barberesco DOCG til den mere ydmyg klassifikation Langhe Nebbiolo DOC. Ud over at være fantastiske indeholder disse enkeltmarksvine også mellem 5%-8% Barbera, så klassifikationen er sådan set god nok. Man kan vel sige, at Gaja har vokset sig større end Barolo og Barbaresco.

Alle de store internationale vinmagasiner er enige om, at 2010 er en fantastisk årgang - Robert Parker mener endog, at det måske er den største han har smagt en primeur i sin karriere - godt nok sammen med 2005 og 2009.

Hvor 2009 er en mere upfront og tilgængelig årgang med stor frugt, lav syre og masser af saft, er 2010 mere “alvorlig”. Den har betydelig mere naturlig alkohol, men det er alligevel den friske syre, lavere pH-værdi og massive tanniner, der dominerer sammen med stor ekstraktion. De vil kunne holde i årtier.

De fleste af de gode årgange i Bordeaux skabes i meget tørre år, hvor blomstringen er sket tidlig og hvor september og oktober er tørre og solrige. I 2010 havde man et pragtfuldt efterår og mange høstede først i oktober måned. Det eneste problem i 2010 var en dårlig blomstring for Merlot-stokkene, hvilket reducerede udbyttet dramatisk. Dette gjaldt i hele Bordeaux - både højre og venstre bred.

2010 blev endnu et “tørke-år”, men i modsætning til 2009, var sommeren mere lig 2005 uden dramatiske hedebølger, kun ekstremt tørt vejr. Selvom juni viste sig at være en varmere måned end i både 2009 og 2005, var den også mindre solrig. Det ændrede sig i juli, som var varmere, lysere og mere tør end i både 2005 og 2009. Dette blev efterfulgt af tre måneder, august, september og oktober, der var køligere end både 2009 og 2005, men med tørke-lignende forhold. Kort sagt, var der mindre nedbør fra juli til september end i 2009, 2005 og 2003.

Dette er måske med til at forklare, hvorfor Bordeaux 2010’s vine er så koncentreret og rige, men også har mere syre og lavere pH end 2009, hvilket giver 2010′erne en friskhed og præcision, som er det lidt paradoksale ved denne årgang. 

I følge Robert Parker er Bordeaux 2010 en massiv koncentreret årgang, der ikke vil være nær så venlig som 2009. Hvis den skal sammenlignes med andre årgange er det 2005, som var en stor årgang af tilbageholdende, tæt og koncentreret vin.

2010 har også vist sig at være en flot årgang for den tørre hvide Bordeaux med koncentration og frugt og det er vel den bedste årgang siden 2007, som også var stor i hvid Bordeaux.

Med endnu en fantastisk årgang i Bordeaux har det sidste årti budt på fire store årgange; 2000, 2005 , 2009 og 2010. Desuden er kvaliteten af ​​de øvrige årgange i dette årti også meget gode, hvilket man tit overser i tilprisningen af de fire bedste.

Er du interesseret i primeur ratings og priser på Bordeaux 2010, så se mere på VinForums side om Bordeaux Vin Primeur. Her finder du alle ratings og priser fra danske vinhandlere.

Jeg må indrømme at jeg ikke kender meget til Californisk vin, så det var lidt tilfældigt, hvad jeg besøgte. Men især et besøg hos Hess Collection, som lå tættest på vores hotel, gav mig en fin oplevelse. Dels er vineriet meget flot, der er en stor udstilling af moderne kunst og så smagte vinene faktisk godt. Især Hess Collection Cabernet Sauvignon Mount Veeder 2006, som jeg varmt kan anbefale. Den var i modsætning til mange andre californiske cab’er ikke så voldsom - den var faktisk lidt kølig i det og meget flot balanceret.

Men hvad har været din bedste vinoplevelse i sommerferien? Del gerne din oplevelse med os - måske vi kan få nogle gode tips. Du er velkommen til at bidrage nedenfor i kommentarfeltet. Alle bidrag der skrives inden den 31. august 2010 deltager samtidigt i lodtrækningen om 1 fl. Aalto Ribera del Duero 2003 (værdi 250 kr.). Så skriv endelig løs!

Vær opmærksom på, at du kan opleve en fejl, når du sender kommentaren afsted, men bare rolig, den kommer frem til mig. Den er dog først synlig, når jeg har godkendt den. 

Nu kan sådan noget være svært at teste og man bør selvfølgelig gå videnskabeligt tilværks, men det har jeg ikke haft tid til. I stedet kommer her en hurtig analyse af hvordan det forholder sig hos 3 vinhandlere med hver deres chilenske vin. Jeg har taget prisen på en standard Cabernet Sauvignon fra sidste årgang og topvinen fra samme vinhus og sammenlignet med priserne i England, som på mange måder minder om det danske vinmarked mht. moms og afgifter, dog er markedet naturligvis betydeligt større. Inden vi analyserer på tallene skal du lige have dem først:

Philipson Wine:
Viu Manent Cabernet Sauvignon 2009, kr. 39,95 - UK: kr. 57,24 (£6,75) hos Slurp.co.uk
Viu Manent Viu 1 2007, kr. 299,95 - UK: kr. 343,44 (£40,50) hos Slurp.co.uk

Vinens Verden:
Vina Carmen Cabernet Sauvignon 2007, kr. 59,00 - UK: kr. 76,06 (£8,97) hos Everywine.co.uk
Vina Carmen Gold Reserve 2003, kr. 348,00 - UK: kr. 250,08 (£29,49) hos Hailshamcellars.co.uk

H.J. Hansen Vin:
Errazuriz Cabernet Sauvignon 2008, kr. 75,00 - UK: kr. 59,28 (£6,99) hos Oddbins.co.uk
Errazuriz Don Maximiano 2006, kr. 399,00 - UK: kr. 237,02 (£27,95) hos Winedirect.co.uk

Inden vi kigger på de enkelte vinhandlere, så er det faktisk interessant, at køber man de 3 billige vine i Danmark (altså alle 3), så sparer man samlet 10% i forhold til hvis man skulle købe dem alle 3 i England (173,95 kr. vs. 192,58 kr.). Køber man derimod alle de dyre flasker i Danmark skal man af med 26% mere ift. hvis man havde købt dem i England. Umiddelbart er avancen relativt set altså større på dyr vin i Danmark?

De tre nævnte vinfirmaer har forskellig distributionsstrategi. Philipson Wine sælger direkte og er i dette tilfælde billigere på begge vine ift. deres engelske pendant med henholdsvis 30% og 13%. Konceptet er måske billigere?

Hos Vinens Verden, der sælger sin vin via vinhandlere (fordyrende led?) og i øvrigt også på egen webshop nu, er tallene lidt mere brogede. På den billige vin er Vinens Verden billigere med 22%, mens man på den dyre er dyrere med 39%. Man kan altså godt konkurrere i den billige ende, selv om man sælger gennem forhandlere!

H.J. Hansen Vin sælger via egne butikker, gennem vinhandlere (Vinspecialisten) og direkte på egen hjemmeside. Men her er man dyrere, endda ret betragteligt, ift. de engelske priser. Den billige er 27% dyrere og den dyre er hele 68% dyrere.

Konklusion

Som skrevet indledningsvist skal man passe på med at drage for voldsomme konklusioner af en sådan hurtigt analyse, men vi kan alligevel konkludere at det “direkte koncept” i dette tilfælde er billigere på begge vine, hvilket ikke er tilfældet for de to øvrige vinhandlere.

Men vi kan også konkludere, at vingrossisten, der sælger til vinhandlere, sagtens kan konkurrere på prisen også i den lave ende, hvilket jo er ret interessant.

Endelig må vi konkludere, at i dette tilfælde virker det som en fordyrende foranstaltning at have egne butikker.

Men hvad siger du? Lad os få din kommentar nedenfor.

For begynderen

Vin 2010 - Hugh Johnson
Denne vinguide er altid en succes. Den er ganske gennemarbejdet og er en god lille guide til mange vine fra hele verden. Den går bestemt ikke i dybden men leverer varen år efter år. Prisen er kr. 104,00 og den udgives af Politikens forlag. Du køber Vin 2010 her.

Kom godt i gang med vin
Her er en meget let bog, som absolut er for begynderen. Det er en slags brugerguide for nybegynderen, der vil lære at købe, smage og kende vin. Den har mange ordforklaringer, anbefalinger til gode vine fra hele verden og så har den indbygget øvelser til, hvordan man smager på vin, så man lære at bedømme kvaliteten af de vine, man drikker. Endvidere giver kendte danskere bud på deres yndlingsvine og to danske vinmænd viser hvad de ville købe for kr. 10.000. Køb den her.

50 vine du skal smage før du dør
Denne lille bog er forfattet af vinanmelder på Politiken, Henrik Steen Andersen. Det er en personlig hitliste over de bedste vinoplevelser, man kan få og den kan få læseren til at håbe på at man kommer til at smage alle de vidunderlige vine på et eller andet tidspunkt. Bogen omfatter alle de vigtigste vinregioner og deres særkender - fra fremstillingstradition og druetyper til, hvordan vinen bedst nydes. Bogen kan derfor læses som en underholdende introduktion til vinen i alle dens mangfoldigheder. Køb den her.

For den mere erfarne

Når vi bevæger os mod vinbøgerne til de mere erfarne vindrikkere bliver bøgerne som regel lidt mere snævre og tager et mindre vindistrikt under behandling. Her er 2 sådanne vinbøger:

Vinmagerne fra Toscana
Denne vinbog er skrevet af René Langdahl Jørgensen, der bl.a. skriver i magasinet Gastro. Han har altid haft en forkærlighed for toscanske vine og fra sine mange vinrejser til Toscana er der kommet en smuk og velskrevet bog ud af det. Det er en personlig bog, der i høj grad omhandler folkene bag vinene.

Man kender nok Chianti Classico, Brunello di Montalcino og sangiovese, men her er der mulighed for at udvide det smagfulde bekendtskab. Bogener i et farverigt sprog og er for alle, der elsker Toscana og ikke mindst de toscanske vine. Køb den her.

Champagnebibelen
Champagnebibelen er den første danske bog om denne vidunderlige drik. Bogen er grundigt værk om både distriktet, champagne og producenterne - dog er hovedvægten lagt på de små domænedyrkere, hvilket måske ikke er helt retfærdigt over for de dominerende og store champagnehuse.

Forfatterne er Mia og mads Rudolf som har beskræftiget sig med champagne i mange år og har været i marken og i kælderne og ikke mindst smagt på resultatet igen og igen. Bogen er rigt illustreret og meget flot gennemført. Køb den her.

De store og fine vine fra Bordeaux og Champagne blev ramt, både på omsætning og prisen i starten af 2009, men mod slutningen af året begyndte priserne at stabilisere sig og en lille stigning kunne skimtes. Der var da også et par Michelinrestauranter i Danmark der måtte lukke (som jeg skrev), men min forudsigelse om vinbranchen i Danmark har ikke rigtigt hold stik. Og gudskelov for det da. Der har ikke været en større vinhandler, der er bukket under - tværtimod har flere faktisk ekspanderet i 2009. Det bliver spændende at følge, om vinhandlerne også klarer 2010 oven på et ikke alt for fantastisk julesalg.

Men hvad vil der ellers ske i 2010? Allerede om et par måneder får vi de første reaktioner på om Bordeaux 2009 virkelig er så god, som mange mener eller håber på. Er det en fantastisk årgang, hvordan vil prissætningen så være? Kan Bordeaux opretholde de skyhøje priser som i 2005 eller må man sætte priserne ned på grund af krisen? Mange er af den opfattelse, at Bordeaux er nødt til at sætte priserne ned. Jeg er ikke enig! Bordeaux er i den grad markedsstyret og er efterspørgslen til det, så ryger priserne højt op - krise eller ej. Der er stadigt et stort og meget velhavende publikum i Kina og Asien, der først for nyligt er begyndt at interessere sig for Bordeauxvin. De vil holde priserne oppe - desværre.

En trend der vil blive forstærket i 2010 er satsningen på “brands” eller mærkevarer inden for vin. Vi vil se flere producenter, som laver mange forskellige vine i mange forskellige områder i en nogenlunde ensartet stil fra område til område og fra år til år. Det fælles kendetegn er deres navn eller brand. Vi kender det fra Torres i Spanien, Guigal og Bernard Magrez i Frankrig og efterhånden også fra Catena i Argentina. Denne trend vil fortsætte og vi som forbrugere vil blive fortrolige med og sætte pris på forskellige vine fra samme brand. Hvor vi før var loyale over for et eller to vinslotte bliver vi nu loyale over for et brand.

Og så tror jeg at østrigsk vin vil få et større gennembrud i 2010. Om det skyldes at jeg lige nu sidder og skriver dette på afterskiing i Østrig og har drukket op til flere fremragende østrigske vine de sidste dage er ikke utænkeligt. Men der har været tilløb til dette gennembrud igennem flere år. Både de hvide Grüner Veltliner og Riesling og de røde vine på næsten alle de kendte druer som Pinot Noir, Cabernet, Syrah  og de mere lokale Zweigelt og St.Laurent giver fremragende resultater. Jeg tror danskerne (og vinimportørerne) vil få øjnene op for dette og jeg håber det, for der er gode vinoplevelser i blandt.

112 vine må betegnes som fremragende af de vine, der er testet. De har nemlig opnået 90 pts. eller derover på vores 100 point-skala. Den billigste af disse havde en pris på kun 75 kr., mens den dyreste kostede 600 kr. Der er 12 vine, der har fået 93 pts. eller derover, og ser vi på de, der kommer på 94 pts. eller mere, så ser top 6 listen således ud:

1. Chateauneuf-du-Pape Cuvée de mon Aïeul 2007 - Pierre Usseglio - 97 pts. - kr. 499,00
2. Chateauneuf-du-Pape Vieilles Vignes 2007 - Domaine de Cristia - 96 pts. - kr. 375,00
3. Blue Eyed Boy 2007 - Mollydooker - Australien - 94 pts. - kr. 275,00
4. The Struie Shiraz 2006 - Torbreck - Australien - 94 pts. - kr. 329,95
5. Riesling Auslese Nackenheim Rothenberg 2007 - Gunderloch - Tyskland - 94 pts. - kr. 318,00
6. Chateauneuf-du-Pape Renaissance 2007 - Domaine de Cristia - 94 pts. - kr. 349,00

Det er ikke overraskende vine fra testen af Chateauneuf-du-Pape 2007, der præger listen. Denne årgang er rost til skyerne i de fleste vinmedier og jeg synes selv, at 2007 indeholder så meget godt stof i sig, at det kan gå hen og blive en af de største årgange nogensinde i området. I øvrigt fik nr. 1 på VinForums liste 100 pts. af Robert Parker.

Desuden er det også værd at bide mærke i, at de tre Chateauneuf’er alle er fra The Wine Company lige som Blue Eyed Boy er det. Godt gået at have fire vine blandt de seks bedste vine VinForum har smagt i 2009.

Der er tale om portvin fra Burmester, som nok især er kendt for deres Colheita-portvine, altså tawny-typer med årgangsangivelse. En Colheita må tidligst aftappes på flaske efter 7 års lagring på fad men til gengæld er der ikke nogen sidste frist for, hvornår den skal aftappes. Portvinsinstituttet kræver dog at man sender en prøve fra fadene hvert 3. år for at kontrollere kvaliteten. Det betyder, at man stadigt kan sende helt ny-aftappede flasker på markedet med meget gammel Colheita portvin. Og det er det, Burmester og Philipson Wine har gjort nu.

Anderledes forholder det sig med Vintage Port, som er den første flaske jeg smager. En Vintage Port lagrer kun kort tid på fad hos producenten og aftappes og sælges 2-3 år efter høsten. Resten af lagringen (som kan være meget lang) skal ske på flaske hos køberen. Der laves kun Vintage Port i særlig gode årgange, som skal deklareres til Portvinsinstituttet.

Burmester laver traditionelt, lidt lette, tidligt modnende Vintage Ports, som dog altid er meget harmoniske og let drikkelige. Burmester Vintage Port 1997 er ingen undtagelse. Den er fyldig med god frugt og en smag, der er intens med let sødme og en fin harmoni. Den værste ungdom er forsvundet og vinen fremtræder harmonisk, men stadigt med god kraft. Den har måske ikke den store dybde, men er meget behagelig. Prisen er næsten det bedste. Kr. 99,95 v/12 fl. - vintage til under 100 kr. - det er jo næsten uhørt! Den scorer 89/100 pts.

Tilbage til Tawny-typerne, hvor jeg har smagt Burmesters 10 Years old Tawny, Colheita 1989 og så alderspræsidenten Colheita 1937.

Burmester 10 Years old Tawny er bestemt god til prisen på kr. 79,95 og scorer da også 87/100 pts. Men de to Colheitaer er bestemt mere interessante. Burmester Colheita 1989 er en fyldig vin med flot tørret frugt og en smag, der er meget intens med en yderst flot harmoni og en flot, flot pikant sødme. Samtidigt er det røgede, nøddepræget stille i baggrunden. Meget elegant i perfekt balance. Den er altså superflot og et fantastisk køb til prisen, der er kr. 169,95 v/12 fl. Den scorer 93/100 pts.

Endelig er der Burmester Colheita 1937 - altså vin, der er 72 år gammel. Den har meget intens duft af nødder, vanille, røg. Det er en fyldig vin med en meget flot fremtoning, der er intens, lidt røget og fyldt med lækker abrikossødme. Her er fine nøddenuancer i en næsten cremet struktur. Meget flot og intens. Den scorer 97/100 pts. Prisen er kr. 999,95 v/3 fl.

Alle vinene fås hos Philipson Wine og kan varmt anbefales - især Vintage 1997 og Colheita 1989 er fantastiske køb.

Bernard Magrez solgte sit livsværk - en stor fransk vin- og spiritus grossistforretning - for nogle år siden og nu bruger han alle sine milliarder på at opbygge en portefølje af vinslotte og vinejendomme over alt i verden. Det er blevet til 35 ejendomme, hvoraf de 20 ligger i Bordeaux. Magrez går udelukkende efter terroir og vil kun købe vinmarker, hvor der kan skabes stor vin. Det gør ikke noget at ejendommene eller de ydre forhold er nedslidte eller forsømte, blot vinmarken kan anvendes til at skabe luksusvin.

Vi starter pressesmagningen med to hvidvine fra sådanne to slotte som Magrez har overtaget. Det ene, Chateau Fombrauge i St. Emilion, var tidligere ejet af danskere gennem Hans Just men her er sket en revolution siden Magrez kom til. Den hvide Fombrauge 2006 (88/100 p) er dog lidt tyndbenet men har fin balance og lidt mineralitet. Men prisen er også 300 kr. Så er der mere tyngde i hvidvinen fra La Tour Carnet, der er et 5. Cru Classé slot i Medoc. La Tour Carnet Blanc 2007 (90/100 p) har mere tyngde med citrus, honning og vanille, flot struktur, koncentration og harmoni. Den er fra unge vinstokke og endnu lidt en-dimensionel, men flot er den. Prisen er hele 460,00 kr.

Den sidste hvide vin er fra toppen af Magrez’ juveler, Chateau Pape Clement i Pessac-Leognan. Årgang 2006 (96/100 p) er noget af det bedste hvide Bordeaux jeg har smagt. Endnu ung i fremtoningen men med en meget intens smag, som har perfekt harmoni med flot ny fad og en lidt “sexet” fremtoning. Smagen er lang, let cremet og med masser af mineralitet. Kompleks vin - meget lang eftersmag… Til prisen på 2.000 kr. kan man vel også forlange lidt.

Undervejs fortæller Magrez lidt om sin filosofi og strategi. “Vinverdenen er ikke hvad den var tidligere. Før i tiden var kunderne meget loyale over for de samme 3-4 vine, som de købte hvert år, når der kom nye årgange på gaden. Sådan er det ikke mere. Nu køber de en ny vin hver uge. Derfor laver jeg mange forskellige vine, men jeg garanterer med min personlige “signature”, at alle vine er af højeste kvalitet.”

Magrez ønsker, at det at hans navn findes på alle flasker, kaldes “signature” og ikke et “brand”. Men i bund og grund er det nok det samme!

Vi går videre til smagningens 4 røde vine.

Det er ikke nemt at sælge Bordeaux vin for øjeblikket med mindre der er tale om klassificerede vine. Vi lagde ud med en “almindelig” AOC Haut Medoc fra St. Christoly nord for St.-Estephe. Chateau Les Grands Chênes 2006 (88/100 p) var dog ingen hel almindelig Haut Medoc. Den var intens med fin, moden frugt og en dejlig rundhed - især når årgangen tages i betragtning. Rank med god substans. Men næppe de 200 kr. værd, som prisskiltet lyder på. Så var der mere tyngde i La Tour Carnet 2006 (90/100 p) som havde en del solbær og mokkatoner og var dejlig ristet. Den var intens men havde bløde tanniner, så den var til at drikke nu, selv om den vil have godt af nogle år på langs. Pris 245 kr.

Chateau Fombrauge 2004 (91/100 p) fra St. Emilion var rigtig indbydende. Mellemfyldig til fyldig med lækker frugt og en yderst behagelig indpakning med runde tanniner og god fadlagring. Meget let drikkelig. Pris 275 kr. Endelig sluttede vi smagningen med Chateau Pape Clement 2004 (93/100 p), som er en meget klassisk Pessac-vin med cedertræ og tobak, god struktur og rankhed samt en fin rund afslutning. Pris 799,- kr.

Så var der frokost og bagefter gik turen videre til Bordeaux. Læs mere næste uge.