Og nu kommer sammenhængen, for støvlerne havde ikke været brugt i nogle år og var derfor stoppet til med avispapir. Den ene avis var Forbrugsforeningsbladet fra november 1956! Og her var en annonce fra K. Dorph-Petersens Vinlager A/S, som havde forretning på Hauser Plads 32 i København - den bygning, der nu huser restauranten Sankt Gertruds Kloster.

I annoncen var der bl.a. følgende Bordeaux-vine:
Bordeaux Vieux - 8,00
1952 St. Emilion - 8,50
1952 Ch. des Cruzelles - 9,50
1952 Ch. Malecot, Pauillac - 10,00
1952 Ch. Monbousquet - 10,00
Eller en 1952 Chateauneuf-du-Pape til 15,00, 1952 Liebfraumilch til 10,50 og en V.S.S. Very Superior Soft Oporto portvin til 16,00 kr. - i øvrigt listens dyreste vin.
Lidt andre andre priser end i dag - og så har listen kun bordvin fra Frankrig og Tyskland. Meget er sket siden.







4. april 2009 kl. 07:56
Jeg surfede Google og fandt siden her. Til minde om min farfar Hans Jacob Lemche som var medindehaver og forvalter af K Dorph Petersens Vinhandel.
Dejlige minder fra min barndom i Danmark. Selv har jeg vinlagerets sidste katalog, fra 1976, et aar foer de lukkede.
Hilsen Fra Brasilien
Soren Casimir Lemche
17. april 2009 kl. 09:59
Kære Søren
Tak for din hilsen. Sjovt at du fra Brasilien har forbindelse til Dorph Petersens Vinhandel. Internettet har på mange måder gjort verdenen mindre.
Jan